Busslusen i Stengade skal nedlægges

På Borgerrepræsentationens møde d. 28. september 2003 blev det besluttet at busslusen skal nedlægges og at der i stedet skal etableres et projekt til trafikdæmpning af Stengade.

Beslutningen er truffet hen over hovedet på det store flertal af beboerne der støttede bevarelsen af busslusen. I direkte modstrid med BR’s overordnede miljø- og trafikpolitik. I direkte modstrid med Overborgmesterens udmeldinger om lokalt demokrati.

Hvorledes BR tænker sig at opretholde sin legitimitet ved bestandigt at undergrave borgernes tillid, er det spørgsmål der nu trænger sig på.

Nedenfor kan du se underskriftsindsamlingen som vi satte i gang i forbindelse med forårets høring. Du er fortsat velkommen til at skrive under.

Vi vil forsøge en sidste gang at overbevise politikerne om at de har taget fejl, og det gør vi, når der er udformet et konkret projekt. Vi tror ikke på, at der findes en bedre løsning end en bussluse – lukket for gennemkørende trafik.

Når der blev et flertal i Borgerrepræsentationen skyldes det ikke mindst at Socialdemokraterne valgte at støtte nedlæggelsen af Busslusen.

Derfor opfordrer vi dig også til at skrive til Socialdemokraterne i Borgerrepræsentationen: Måske kan du få en forklaring på, hvorfor de i denne sag snigløber miljøet, den kollektive trafik og lokaldemokratiet. Her kan du finde adresselisten på din lokale Socialdemokrat i BR. – Får du et svar, er du velkommen til at sende det til os i initiativgruppen.

Vi undrer os også over, hvorfor andre Borgerrepræsentanter valgt på Indre Nørrebro, ikke har råbt op. Kun SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti støttede busslusen. Her kan du finde listen over medlemmer i Borgerrepræsentationen, der bor på Nørrebro. Skriv til dem, og fortæl dem, at de skal passe på deres kvarter.
I forbindelse med høringen om Stengades fremtid som bussluse, skal jeg hermed give udtryk for:

- At jeg ønsker Stengade lukket for gennemkørende trafik, undtagen busser og udrykningskøretøjer.

- At jeg ønsker at der findes en løsning, så også døgnpleje og renovation kan køre igennem.

- At busslusen renoveres, så Stengade bliver en grønnere gade.

Jeg ønsker ikke at Stengade skal blive gennemkørende gade med ca. 13.000 biler om dagen. Jeg ønsker sikre skoleveje og sikker færdsel i gaden.
Dato:
Navn:
Gade:
Postnummer:
By:
Email:
Kommentarer:
I må gerne sende mig en mail
Din underskrift bliver sammen med alle de andre afleveret til Borgerrepræsentationen ved afslutning af høringsperioden. Vi garanterer at dine personlige oplysninger kun bliver anvendt til dette formål og ikke bliver viderebragt til anden part i nogen som helst form.
Hvad kan jeg selv gøre?

Borgerrepræsentationen må råbes op, så busslusen ikke bliver nedlagt.

- Deltag derfor i de offentlige møder om busslusen og fortæl hvorfor DU synes den skal bevares.

- Saml underskrifter ind, støt underskriftsindsamlingen og få naboer og venner til at skrive under. Hent underskriftindsamlingen her.

- Lav aktioner, der viser at der er behov for busslusen, du kan ringe til nummeret nedenfor, hvis du ønsker at få hjælp.

- Skriv læserbreve til aviserne - ikke kun de lokale: Husk Stengade bliver mere trafikeret end en nordjysk motorvej.

Initiativgruppen for bevarelse af busslusen i Stengade, kontaktperson Jan Andersen, Blågårdsgade 14 2. tv. 2200 Kbh. N., Tlf 35 35 33 96, email: ja@lite.dk
til top